- Du skal overholde den lovgivning, der gælder for dig på den placering, som du får adgang til vores tjenester fra. Hvis den gældende lovgivning begrænser dig i eller forbyder dig at bruge vores tjenester, skal du overholde disse juridiske restriktioner eller, hvis dette gælder, undlade at tilgå og/eller bruge vores tjenester.
- Du lover, at alle de oplysninger, du giver os, når du tilgår og/eller bruger vores tjenester, er og vil vedblive at være korrekte, præcise og komplette til hver en tid.
- Oplysninger, data, software, lyd, billeder, grafik, video, beskeder, tags og andre materialer, der sendes, uploades, kommunikeres, videresendes eller på anden måde gøres tilgængelige via vores tjenester af dig eller en anden bruger ("indhold"). Du forstår og accepterer, at afsenderen af indholdet er eneansvarlig for alt indhold, som du måtte få tilsendt, når du bruger vores tjenester, hvad enten det er opslået offentligt eller sendt privat. Det betyder, at du – og ikke vi – er fuldt ud ansvarlig for alt indhold, som du måtte uploade, kommunikere, videresende eller på anden vis gøre tilgængeligt via vores tjenester.
- Du accepterer ikke at uploade, kommunikere, transmittere eller på anden måde stille indhold tilgængeligt eller på anden måde bruge tjenesterne på en måde:
-
- som er eller med rimelighed kunne betragtes som ulovligt, skadeligt, chikanerende, ærekrænkende, injurierende, uanstændigt eller på anden måde anstødeligt;
- som er eller med rimelighed kunne betragtes som invasivt for en andens privatliv eller en overtrædelse af deres ret til privatlivets fred;
- som sandsynligt eller med rimelighed kunne betragtes som sandsynligt at ville opfordre til vold eller racemæssig eller etnisk had;
- som du ikke har ret til at gøre tilgængelig inden for lovens rammer (såsom intern information, oplysninger tilhørende en anden eller fortrolige oplysninger);
- som krænker andres intellektuel ejendomsret eller andre ejendomsrettigheder;
- som består af uopfordret eller uautoriseret reklamering, reklamemateriale, 'junkmail', 'spam', 'kædebreve', 'pyramidespil' eller enhver anden form for opfordring; eller
- som indeholder softwarevirus eller anden computerkode, -filer eller -programmer designet til at afbryde, ødelægge eller begrænse funktionaliteten af computersoftware eller -hardware eller telekommunikationsudstyr.
- Du indvilger i, at du ikke vil:
- bruge vores tjenester til at volde skade på, fornærme eller chikanere andre personer;
- oprette flere end én konto pr. platform til brug af vores tjenester;
- bruge en e-mailadresse tilhørende en anden person eller enhed til at tilmelde dig tjenesterne;
- bruge tjenesterne til bedrageriske formål eller misbrug (herunder, uden begrænsning, ved at bruge vores tjenester til at udgive dig for at være en anden person eller enhed eller på anden måde fejlrepræsentere dit tilhørsforhold til en person, enhed eller tjenesterne);
- maskere, anonymisere eller skjule din IP-adresse eller kilden til indhold, du måtte uploade;
- bruge tjenesterne til kommercielle eller erhvervsmæssige formål, ej heller til formål som er til fordel for tredjepart, eller til at sende uopfordrede meddelelser;
- fjerne eller ændre nogen meddelelser om ophavsret eller andre ejerskabsoplysninger fra vores spil eller nogen anden del af vores tjenester;
- forstyrre eller afbryde driften af vores tjenester eller de servere eller netværk, der driver tjenesterne;
- forsøge at dekompilere, foretage reverse engineering af, adskille eller hacke tjenesterne eller at forhindre eller omgå nogen af vores krypteringsteknologier eller sikkerhedsforanstaltninger eller data, der transmitteres, behandles eller opbevares af os;
- "høste", "jage" eller indsamle oplysninger om andre mennesker, der bruger tjenesterne, herunder, men ikke begrænset til, alle personlige data eller oplysninger (herunder ved at uploade noget, der samler oplysninger, herunder, men ikke begrænset til, cookies med "pixel tags", gif-filer (graphics interchange format) eller lignende objekter, der også til tider refereres til som "spyware" eller "pcms" (passive collection mechanisms);
- sælge, overføre eller forsøge at sælge eller overføre en konto hos os eller enhver del af en konto, herunder alle virtuelle penge og virtuelle varer;
- afbryde spillets normale rytme eller på anden vis optræde på en måde, som sandsynligvis påvirker andre spilleres evne til at konkurrere på en fair måde negativt, når du spiller vores spil eller tager del i udvekslinger i realtid;
- nægte at adlyde krav eller regulativer for netværk, der på nogen måde er tilknyttet tjenesterne;
- bruge tjenestene i strid med gældende lovgivning eller regulativer;
- bruge vores tjenester til at snyde eller hjælpe med at snyde (f.eks. ved at benytte automatiserede midler eller tredjepartssoftware til at spille) eller til på anden måde at omgå teknologiske tiltag, der er designet til at kontrollere adgang til vores tjenester eller elementer af vores tjenester, eller at gøre noget som helst andet, som en rimelig person sandsynligvis ville mene ikke er "fair"; eller
- bruge vores tjenester på en måde, der ikke er tilladt i disse vilkår.
Hvis du er bekymret for, om andre ikke overholder alle vilkårene, kan du kontakte os her: reportabuse@support.king.com.
- Vi kontrollerer ikke indhold, som slås op på vores tjenester af andre, og derfor garanterer vi ikke for nøjagtigheden, integriteten eller kvaliteten af indholdet.Du forstår, at når du bruger vores tjenester, kan du udsættes for indhold, som du kan finde krænkende, uanstændigt eller anstødeligt. Vi er under ingen omstændigheder ansvarlige for noget som helst indhold, herunder, men ikke begrænset til, fejl eller udeladelser i indhold eller tab eller skader, der er opstået på grund af brug af indhold, der er blevet slået op, sendt via e-mail, videresendt eller på anden vis gjort tilgængelige via tjenesterne.
- Vi har ret til at fjerne uploadet indhold fra vores tjenester, hvis vi beslutter efter eget skøn, at det vil resultere i eller udgøre et brud på en hvilken som helst del af disse vilkår, eller at det kan give os eller vores tjenester et dårligt ry.Du medgiver dog, at vi ikke nødvendigvis aktivt overvåger indhold fra personer, der bruger vores tjenester, og vi gør ingen indsats for at gøre det.
- Du er eneansvarlig for dine interaktioner med andre brugere af vores tjenester. Du accepterer, at du ikke vil holde King ansvarlig for tab eller skade, der opstår som følge af indholdet (dit eller en anden brugers), herunder uden begrænsning med hensyn til eventuelle ærekrænkelser, chikane eller falske påstande.